Frederik Frisk von Würden

Frederik Frisk von Würden er uddannet på klarinet fra konservatorier i Danmark og USA og er soloklarinettist i Ensemble Storstrøm. Før det har han siden 2015 været ansat i Den Kongelige Livgardes Musikkorps.


Frederik er instruktør hos ungdomsorkesteret ForFuldBlæs på Allerød Musikskole, med elever fra hele Nordsjælland. Han danner trio med cellisten Theodor Lyngstad fra CPH phil og pianistinden Petya Hristova. Frederik har spillet koncerter i hele Europa og flere steder i USA, bl.a. til Proms i Royal Albert hall, Concertgebouw Amsterdam og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles. Han har modtaget støtte fra bl.a. Augustinusfonden og Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond.